Du kan hjælpe med at plante træer i Danmark til stor gavn for klimaet ved at oprette din helt egen indsamling.

Start din egen indsamling her

Kommer din indsamling op på 10.000 kr. eller derover, vil vi som tak vise navnet på din indsamling og det indsamlede beløb under det store indsamlingsshow på TV 2 lørdag den 14. september 2019 fra kl. 19.30 til kl. 22.00.

Indsamlingsideer: Sådan kan du samle ind

Aktiviteter: Løb, cykling, klatring eller andre aktiviteter i skoven, der kræver noget af dig. Fortæl dit netværk, hvorfor du har valgt at kaste dig ud i netop denne udfordring, og bed dem om at motivere dig ved at give en donation til din indsamling.

Børnehaver, Skoler, SFO, Fritidshjem: Har du børn, kan I arrangere et kageudsalg på børnenes skole. I kan også arrangere et motionsløb eller en sportsturnering, hvor I donerer ét træ pr. deltager eller konkurrerer om, hvem der kan samle mest ind.

Fødselsdage, bryllup eller andre mærkedage: En perfekt lejlighed at ønske dig donationer i form af træer i stedet for gaver fra dine venner og familie. På den måde gør I alle en forskel.

Frivilligt arbejde: Hvis du er frivillig, har du allerede en god historie at fortælle. Del dine erfaringer og historier om, hvad du oplever og lærer gennem dit arbejde. Dette vil helt sikkert bløde en masse hjerter op og samtidigt inspirere dem til at give en donation.

Mindegaver: Har du mistet nogen, der stod dig nær? Her er din chance for at mindes denne person ved at lave en indsamling i hendes/hans navn, og sammen med dine venner og familie gøre en vigtig forskel for fremtiden.

Højtider og Helligdage: Højtider og helligdage er altid gode tidspunkter for at vise venlighed og støtte til andre. Det er Mors dag den 12. maj – så hvis din mor er meget glad for skoven eller har fokus på klimaet kunne du i stedet for gave give hende træer.

Godhed: Hvem siger, at man behøver en grund til at gøre noget godt? Det bedste ved egenindsamlinger er, at du ikke behøver en grund til at starte en. Det er nok, at du er passioneret og har viljen til at gøre en forskel.

Bødekasser: Du kan også lave en bødekasse i familien, kortklubben eller idrætsforeningen og give et træ, hver gang I kommer for sent, glemmer at sætte kaffekoppen i opvaskemaskinen eller noget tredje.

Start din egen indsamling nu