Hvad er Danmark planter træer?
’Danmark planter træer’ var et samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening, hvor der i 2019 blev indsamlet penge til at plante træer og til at bevare rydningstruet skov til gavn for klimaet. Konceptet er udviklet af Tiki Media og produceret af Tiki Media og STV Production.
Lørdag den 14. september 2019 viste TV 2 et stort liveshow med underholdning, gennemstillinger til hele landet og masser af sammenhold, da vi med hjælp fra danskerne forsøgte at nå målet om at kunne plante én million træer. Puk Elgaard og Mikkel Kryger var værter for showet.
Hvorfor laver TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening denne indsamling?
Med 'Danmark planter træer' vil TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening sætte fokus på, hvad vi som danskere selv kan gøre for at håndtere de klimaudfordringer, vi står over for. Det er vores mål at engagere danskerne til i fællesskab at gøre en forskel for klimaet.
Hvad går pengene til?
For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark op til én million træer. Derudover går der 4 kr. til bevaring af skov i ind- og udland.
Overgår vi målsætningen på én million træer, fordeles den resterende del af midlerne med 50 procent til skovrejsning og 50 procent til skovbevaring.
Hvem modtager de indsamlede midler?
De indsamlede midler videresendes til Growing Trees Network Foundation, som står for at rejse nye Folkeskove i Danmark, Den Danske Naturfond, som opkøber rydningstruet skov i Danmark, og WWF, som bevarer rydningstruet skov i udlandet.
Hvorfor skal der plantes træer?
Ifølge FN’s Klimapanel er det en helt central del af klimaløsningen, at der bliver mere skov. Skove er nemlig det mest effektive middel, vi kender, til at hive CO2 ud af atmosfæren. Når træerne vokser, optager de luftens CO2 gennem bladene og nålene, og lagrer det i selve træet.
Skovens træer afhjælper hermed den massive belastning af klimaet, som CO2-gassen udgør. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi får genplantet jorden og beskytter de skove, vi allerede har.
Hvor effektiv er skovrejsning i forhold til andre CO2-nedsættende tiltag?
Skove er det mest effektive redskab vi kender til at suge CO2 ud af atmosfæren. Det giver såkaldt negative udslip, som er helt nødvendigt for at nå de globale klimamål. Og så kan vi ovenikøbet vælge at høste noget af træet om mange år til byggeri og materialer i stedet for fossile råstoffer.
Hvor meget CO2 fjerner de nye skove?
Træer optager og lagrer CO2 fra atmosfæren. For eksempel lagrer hver hektar (10.000 m2) ny bøgeskov 660 tons CO2 i selve træerne i løbet af 100 år. Men den samlede klimaeffekt er faktisk større end det.
Man fælder løbende træer for at give bedre plads til de resterende træer. Det træ, man tager ud af skoven i løbet af 100 år, har optaget og indeholder kulstof svarende til 940 tons CO2 per hektar. Noget af træet bliver i dag brændt som flis eller brænde, mens andet bliver brugt til brædder, møbler og andre træprodukter.
Der er en positiv klimaeffekt i også at øge mængden af kulstof, som for en tid er bundet uden for skoven i blandt andet bygninger og møbler. Og det fældede træ giver en mindre samlet udledning af CO2 til atmosfæren, end hvis man for eksempel havde brændt fossile råstoffer som kul og olie, og det giver en endnu større besparelse, hvor man ellers ville have brugt meget energikrævende materialer som stål og beton.
De nyplantede træer bliver først fældet og brugt om flere årtier. Vi kan ikke sige, hvad den helt nøjagtige klimaeffekt er, fordi det blandt andet afhænger af, hvad træet helt konkret vil blive brugt til i fremtiden og hvilke andre råstoffer, det erstatter. Et kvalificeret skøn er dog, at et ton CO2 fra træerne erstatter 0,8 ton alternativ CO2-udledning. Det vil sige at den positive klimaeffekt af det fældede træ er totalt 750 tons CO2 set over 100 år.
Lagt sammen med de 660 tons CO2, som skoven har lagret, bliver den samlede klimaeffekt 1.410 tons CO2 i løbet af 100 år.
Tallene gælder for bøgeskov på god jord. De nye skove vil bestå af mange forskellige træarter, primært danske løvtræer.
Kan skovrejsningen kompensere for andre klima-tiltag?
Skovrejsning er godt for klimaet, men det kan ikke stå alene. Vi er kommet så sent i gang med at redde klimaet, at der er brug for både at undgå udledning af CO2 og samtidig hjælpe verdens skove og øvrige naturarealer med at optage store mængder CO2.
Er der andre fordele ved at plante træer?
Ja. Mere skov er også med til at give os bedre luftkvalitet, flere levesteder til dyr og planter, et værn mod oversvømmelser samt flere områder til vores friluftsliv. Hvis de bliver plantet over grundvandsmagasiner og bliver drevet økologisk, kan det være med til at give os renere drikkevand. Endelig giver det træprodukter som lagrer CO2 og erstatter klimatunge materialer som beton og stål.
Hvilke træer bliver der plantet?
En blanding af forskellige træarter. De fleste er løvtræer, som naturligt hører hjemme i Danmark - herunder både eg, bøg, lind, kirsebær, birk, røn og mange andre.
Hvilke træarter, der bliver plantet, afhænger af, hvor de skal stå. Her bliver der taget højde for jordbunden og det lokale klima med regn, frost m.m.
Hvor skal træerne plantes?
Træerne skal plantes på en række forskellige steder rundt i hele landet. Der vil komme mindst en ny offentlig Folkeskov i hver af TV 2's otte regioner. Se, hvor vi planter træer, her.
Hvem planter træerne?
Danskerne bliver inviteret med til at plante nogle af træerne. Resten af træerne plantes af de entreprenører, som skovejerne – dvs. kommunerne, kirkerne og Naturstyrelsen (staten) – vælger.
Skovprojekterne faciliteres professionelt af Growing Trees Network Foundation i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Kan jeg plante træer i min egen have? Og har det samme effekt, som når mange træer står sammen?
Ja, det er en rigtig god ide. Hver et træ tæller. Et træ i en have har desuden typisk mere plads, en større krone og en større tilvækst end et enkelt træ i skoven.
Er der garanti for, at skovene ikke bare bliver fældet om 20 eller 50 år?
Ja. Skovene bliver tinglyst som fredskove, hvilket betyder, at arealet for al tid fremover skal bruges til skov-formål.
Dele af disse skove vil blive udlagt som urørt skov med naturlig tilgroning. Og i øvrigt forvaltes de fleste af skovene efter et princip, som hedder naturnær skovdrift, hvor der hele tiden er skov på arealet, selv om der også løbende tages træer ud for at give plads til de resterende træer og for at levere træprodukter til samfundet.
Kan en virksomhed donere en hel Folkeskov eller en del af en specifik Folkeskov?
Virksomheder, som donerer et større beløb eller alle træerne til et helt Folkeskovprojekt, kan vælge at donere til et specifikt (ofte lokalt) potentielt Folkeskovprojekt.
Projektet prioriteres stadig efter de opstillede Folkeskovkriterier, men i en individuel dialog med projektejeren og virksomheden forsøges det at tilpasse projektet og forventningerne, så enderne mødes og projektet kan tildeles de donerede penge.
Virksomheder, som donerer træer til et helt Folkeskovprojekt, får deres virksomheds logo på Folkeskovens infotavler og nævnes så vidt muligt på kampagnens platforme.
Folkeskovnavn diskuteres individuelt med projektejer.
Hvad er en Folkeskov?
En Folkeskov er et nyetableret skovområde, der er blevet til med danskernes hjælp.
Det er nemlig private borgere, der sammen med virksomheder og fonde har doneret træerne, mens selve jorderne er stillet til rådighed af staten, kommuner, vandværker eller kirker.
Flere af skovenes træer er desuden plantet af danskerne selv. I forbindelse med indvielsen af Folkeskovene bliver borgerne inviteret med ud i skoven, hvor de selv kan håndplante et eller flere træer.
Folkeskoven er altså resultat af, at Danmark har løftet i flok, og er et sted, hvor alle er velkomne.